Samtaler med plads til dig og dit i et trygt empatisk rum. Det, som optager dig her og nu, bliver emne for samtalerne.
Du bliver støttet i at udforske oplevelser, tanker, følelser og kropslige fornemmelser som er i dit liv.
De fleste som vælger psykoterapi, synes der er noget, som forringer deres livskvalitet. Der kan være mange årsager. For eksempel, hvis du føler dig:
Terapeutiske samtaler kan være med til at give dig større forståelse for dine mønstre og mere ro i dit liv. Samtalerne kan hjælpe dig til at opdage nye vinkler og flere af dine egne ressourcer.
Når du er mere fortrolig med dine følelser, kan du bedre håndtere situationer, hvor dine følelser er aktiveret. Man kan sige, du udvider din emotionelle spændvidde, og du kan derfor lettere bevare din følelsesmæssig balance.
I parforhold eller single, det er typisk vores relationer til andre mennesker, der aktiverer vores emotionelle mønstre og udfordringer. Balancen mellem integritet og samarbejde er en af de udfordringer, mange ønsker at arbejde med.
Eksistentielle temaer, herunder livets dilemmaer og det givne over for det vi har frihed til at forandre, bliver ofte emner i de terapeutiske samtaler.
Terapeutiske samtaler kan også hjælpe dig, der ikke er i krise, og som bare vil lære mere om dig selv og udvikle dig personligt.
Jeg har tavshedspligt om personlige forhold, som vi taler om under terapien. Der kan være undtagelser: Hvis jeg hører noget, som gør mig bekymret for et barns eller en anden umyndig persons trivsel og udvikling, skal jeg underrette kommunen, vedkommende bor i.
Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og følger Dansk Psykoterapeutforenings etiske regler. Reglerne skal sikre, at du som går i psykoterapi, får de bedste muligheder for at fremme din personlige og psykiske udvikling og sundhed.
I samtalerne med dig følger jeg i høj grad principperne i emotionsfokuseret terapi (EFT).
Emotionsfokuseret terapi kan støtte dig i at blive opmærksom på dine følelser og udtrykke dem på en måde, der er tro mod dig selv og i overensstemmelse med den situation du er i.
Mange mennesker har uden at vide det lært at holde deres følelser tilbage, at bytte følelser ud med andre følelser, eller slet ikke at mærke deres følelser. Det kan blive problematisk for dig selv, og for samspillet med andre mennesker, og kan føre til meningsløshed, stress og depression.
Den emotionsfokuserede metode kan hjælpe dig til at skabe ny mening i gamle hændelser og formulere en ny og tidssvarende forståelse af dig selv.
EFT er baseret på systematisk forskning i, hvordan mennesker i terapi mest effektivt bliver hjulpet til varige positive forandringer.
Nyere emotionsteori, neuroaffektiv udviklingspsykologi, teorier om tilknytning og kognitionsforskning er vigtige elementer i EFT.